Kaptajn i liv og sygdom gennem ansvar, styring og
kontrol Mænd og kvinder håndterer sygdom forskelligt, og for at kunne yde en optimal pleje og behandling er det nødvendigt, at sygeplejersker medtænker kønsperspektivet. I studiet Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse – hvilke behov bør tilgodeses for at opnå et vellykket optræningsforløb? belyser Hanne Agnholt og Birgitte Schantz Laursen emnet. M ænd har stort behov for at bevare deres autonomi og have kontrol over deres følelser1 . Kvinderne derimod tager ofte afsæt i følelserne i deres håndtering af sygdom, og de har som regel ikke problemer med at gå 100 procent ind i patientrollen2 . Kønsperspektivet bliver særligt aktuelt i forbindelse med kronisk dialysebehandling, da patienten ofte her er en aktiv medspiller og i flere og flere tilfælde oplæres til at dialysere hjemme. Kronisk nyresygdom giver mange udfordringer, og en af de største er at lære at håndtere og mestre sygdommen, som påvirker patienterne både fysisk, psykisk og socialt. Patienterne oplever en hverdag fyldt med tilpasning og restriktioner, hvilket ofte medfører en oplevelse af magtesløshed og tab af kontrol. Som nævnt vælger flere og flere patienter i kronisk dialysebehandling hjemmehæmodialyse (HHD), hvilket kræver stor involvering i og ansvar for egen behandling, og magter patienten dette, kan det betyde en øget følelse af sammenhæng og kontrol, samt en følelse af at fremtræde og fungere så normalt som muligt3 . For at patienten kan håndtere HHD, kræves et optræningsforløb, som varetages i stamafdelingen af sygeplejersker. Undersøgelser viser, at hvis patienterne ikke modtager en adækvat undervisning, kan konsekvensen være, at de fravælger denne behandlingsform4 . Det er derfor afgørende, at sygeplejerskerne formår at tilrettelægge et individuelt undervisningsprogram, der tager udgangspunkt i den enkelte patients ressourcer, livsstil og mål, og her er det specielt vigtigt, at sygeplejersken også er bevidst om patientens køn4 forløb til HHD, og deres bud på hvordan forløbet kan optimeres, så det matcher deres behov. Mændenes oplevelser er fremkommet gennem tre individuelle semistrukturerede interview fra to forskellige dialysecentre i Danmark. Der blev anvendt tematisk analyse inspireret af Kvales fem trin omkring meningskondensering5 . Analysen viste, at det, mændene var optaget af, var at forblive kaptajn i deres eget liv, og at det var vigtigt for dem at opleve respekt og anerkendelse af deres personlige behov og ønsker. At være kaptajn i eget liv indebærer, at man har styringen og kontrollen, og at man tager ansvar. Derfor var det afgørende for mændene, at sygdommen ikke fik magten over dem. De havde stort behov for at være i kontrol og være styrende, og det var deres argumentation for at vælge HHD, da det gav dem oplevelsen af frihed, fleksibilitet og øget FAKTA Anbefalinger til sygeplejersken • Vær bevidst om kønsspecifikke forskelle på mænd og kvinders håndtering af sundhed og sygdom . Denne artikel giver et indblik i, hvordan mænd reagerer på sundhed og sygdom eksemplificeret ved en lille gruppe mænds oplevelser i forbindelse med et optræningsDIALÄSEN 5.2014 • Overvej hvordan patientens mandlige strategier kan respekteres, så han ikke føler sig svigtet • Skab tillid ved at være ærlig, positiv og imødekommende • Anerkend patientens grænser for at udlevere sig selv i optræningsforløbet • Tag højde for patientens eksisterende viden 39